Team Historic Racing har ændret navn til
Team State of Art Historic Racing
Vores nye adresse er TeamStateOfArt.dk.

Archive for the ‘Resultater’ Category

Kold men flot afslutning på sæsonen for Team Historic Racing på Ring Knutstorp

Wednesday, October 6th, 2010

Fremgang i den svenske kulde, og masser af gode overhalinger og teknisk defekt var karakteristisk for sæsonafslutning på Ring Knutstorp

En lille times tid kørsel fra København ligger svenske Ring Knutstorp i bunden af en lille dal. Til forskel for sidste år, kom regnen aldrig, men kulden var der, og blæsten viste sig om søndagen for den knap så pæne side. Men som teamet viste i år inde til Copenhagen Historic Grand Prix, går vi ikke af vejen for lidt dårligt vejr.

Der var ikke den store spænding om mesterskabet i 76-klassen, da Lars Andersen allerede løbsweekenden før, havde taget stikket hjem, men så kan spænding skabes på andre præmisser.
Før Andersen fik varmen i dækkene og sat en ordenlig tid i første tidstagning knækkede drivakslen, med det resultat at grid placeringen blev nummer 13.
Mest sandsynligt knækkede drivakslen på grund af metal træthed, men efter en lidt større operation blev den udskiftet, og Andersen kunne deltage i resten af weekendens løb.
Men med en solid plantet højrefod, rykkede Andersen i første sving hurtigt forbi de første for enden af langsiden, og med stabile overhalinger og flot kørsel endte Andersen på en tredieplads. Kørsel værdig for en danmarksmester.

Mads Jensen i hans Porsche 911 Carrera RSR, fik i kulden varme i dækkene, og kørte stabile omgange hele weekenden. Det resulterede i forbedrede omgangstider, og Jensen skar 2 sekunder af tiden i forhold til sidste år. Fortsætter han den flotte fremgang, er der nogle der skal til at kigge sig for i sidespejlene.

Kim Clausen, som kører sin anden sæson, satte flotte tider i sin Porsche 911 Carrera RS. Om søndagen fik han skåret endnu et sekundt af tiden, så tiderne på banen blev forbedret med 3 sekunder i forhold til sidste sæson. En flot fremgang, som Clausen kun kan være tilfreds med.

Det var årets sidste løb på sæsonen, som har budt på mange spændende øjeblikke på banen. En lang række hjælpere har undervejs ydet en flot indsats, både mekanikere men også alle dem som har hjulpet med til at skabe en imødekommende stemning for gæster og sponsorer i teamet.
Ikke mindst sponsorerne skal have en speciel tak for en uvurderlig indsats og støtte undervej i sæsonen.

Tak for i år – vi ses igen i 2011!

Flot weekend på Jyllandsringen for Team Historic Racing

Monday, September 13th, 2010

Det var en fin weekend for teamet på den tekniske svære bane, hvor erfaringer blev delt i teamet, og hvor der var masser af tæt løb, og en enkelt satte banerekord

Før det hele startede, gik det galt. Med et godt udgangstempo og humør for Mads Jensen i tidstagningen, fik en teknisk defekt med en vippearm, sat et solid stopper for en god tid. Fejlen blev fundet med en heroisk indsats af mekanikerteamet, så resten af weekenden gik uden tekniske problemer.

Med gode tips til ideallinjen, fik Mads klippet næsten 5 sekunder af sidste års tid på Jyllandsringen, og kan derfor være yderst tilfreds med weekendens resultat.

For Kim Clausen blev weekenden en succes. Med sikker og stabil kørsel, sikrede Kim stabile omgangstider i hans Porsche 911 Carrera RS, og resulterede i solide point i klassementet.

Lars Andersen kørte suverent godt hele weekenden, men ikke uden pres for andre i feltet. I første heat lå Heiselberg lige i enden af Andersen, og kun med fejlfrit kørsel, sikrede Andersen at han kom først over målstregen.
I andet heat var der lige så meget spænding og god race. I duellen mellem Andersen og Heiselberg, blandede svenske Östberg sig så meget i kampen, at Heiselberg landede på trediepladsen med Andersen først over målstregen.
Et flot punktum for weekenden, som sikrede Andersen sæsonens pokal i klassementet, og dermed roligt kan tage til årets sidste løb på Ring Knutstorp.

Så det blev en begivenhedsrig weekend for Team Historic Racing, med flot fremgang på tiderne, og med endnu et mesterskab i hus.

Se billeder og video fra weekenden på Jyllandsringen.

Et tilbageblik på CHGP 2010

Saturday, August 28th, 2010

Ved dette års Copenhagen Historic Grand Prix, havde vi videokamera med ombord hos Lars Eegholm, Mads Jensen og Lars Andersen. Det blev til mange timers optagelser fra racerbilerne, og her er endelig vores onboard video tilbageblik på weekenden.

Succesfuldt deltagelse og arrangement ved dette års Copenhagen Historic Grand Prix (CHGP)

Thursday, August 12th, 2010

Podieplaceringer, buler, høj sol og silende regnvejr kan bedst beskrive dette års deltagelse ved Copenhagen Historic Grand Prix (CHGP)

Team Historic Racing havde fuldt hus i vores hospitality telt, som dannede rammen om weekendens løb i Fælledparken. Og det var en stor succes for teamet! Flere VIP-gæster og sponsorer udtrykte under weekenden, men også især efterfølgende, at det havde været en stor oplevelse, upåagtet at vejret søndag viste sig fra den dårlige side med næsten konstant regn.

Over 30 hjælpere og mekanikere assisterede weekenden over, for at skabe de bedste rammer for en god oplevelse for de hen ved 150 gæster der kom i løbet af weekenden, og de fire racerbiler der kørte.

Aktiv og synlig deltagelse
Der har været rigtig mange besøgende på vores website, før, under og efter weekenden, og det skyldes ikke mindst teamets meget aktive deltagelse i dette års CHGP. Fredag kørte Lars Andersen og Mads Jensen med politi escorte ind til Rådhuspladsen, i forbindelse med CHGP pressemøde, foruden deltagelse i tidstagning og løb lørdag og søndag, samt Race for Riget.

Race for Riget
“Det har været en rigtig sjov oplevelse, samtidig med at vi har bidraget til indsamling af næsten kr. 100.000 til et godt formål” udtaler Mads Jensen om deltagelsen i Race for Riget. Et initiativ hvor besøgende kunne betale sig til 2 omgange som passager, og hvor beløbet gik til Rigshospitalets kræftafdeling for børn og unge. Den tunge højre fod blev der ikke sparet på, og ud fra passagerernes ansigtsudtryk og kommentarer efterfølgende, var det en succes.

Det var vådt - og ikke uden uheld
De 4 deltagende biler fra Team Historic Racing gjorde en rigtig god figur hele weekenden. Men ingen slap for skrammer eller buler, på hverken tør eller våd kørebane. Med næsten konstant regn søndag, var det en udfordring at balancere imellem sikker kørsel og gode tider, og det resulterede i at flere i klassen valgte ikke at stille op. “Det krævede fuld koncentration hele banen rundt, at få hele bilen med” udtaler Mads Jensen, som fik god træning i meget vådt kørsel. Under lørdagens løb fik Mads besøg på venstre bagskærm, og umiddelbart så det ud til, at det kun var kosmetisk skade der var sket. Men svingarmen, som holder hjulet på plads, skulle skiftes, og det resulterede i at hele motoren skulle ud.

En pokal i skabet
Som punktum for Team Historic Racing deltagelse i Copenhagen Historic Grand Prix, kørte Lars Andersen et utrolig flot løb søndag. Med sans for balance mellem kobling og speeder, satte Lars alle på plads, og tog dermed den samlet sejer i klassen. Sigende skriver Klaus Laybourn på RaceMag.dk, at Andersen “viste hvem der tør køre hurtigst i regnvejr”.

Se billeder og onboard video fra Copenhagen Historic Grand Prix 2010.
Fotogalleri l Videogalleri.

Flotte placeringer trods uheld på Ring Djursland

Wednesday, May 26th, 2010

Team Historic Racing stillede med 4 deltagere til Classic Car Meeting på Ring Djursland i week-enden 8.-9. maj.

I 76-klassen leverede både Lars Andersen og Kim Clausen en flot indsats med omgangstider på henholdsvis 0:56,107 og 1:00,049. Men i 1. heat blev Lars desværre udelukket for at overskride støjgrænsen på de tilladte 95dB. Lars’ bil blev målt til 113 dB.

I 2. heat sluttede Lars på en flot 1. plads og fik dermed samlet vigtige point til den samlede stilling, som han fører suverænt. Kim slutede med en placering som nr. 6 i 2. heat og ligger på en 2.plads i den samlede stilling om DASU mesterskabet i 76-klassen.

pm944uheldI Youngtimer klassen deltog Peter Mikkelsen og Michael Wielsøe. Peter’s bedste tid i week-enden var 0:59,028. I første heat blev Peter impliceret i et sammenstød og måtte en tur af banen med en del materialskade som følge. Bilen blev dog nødtørftigt repareret til 2. heat, hvor Peter sluttede på en 2. plads.

Michael’s bedste tid var 1:02,831 hvilket rakte til en 4. plads i første heat og en 7. plads i 2. heat. I den samlede stilling i DASU Yountimer Cup ligger Michael på en flot 2. plads og med Peter lige i hælene blot 2 point efter.