Events
Glæd dig selv og dine medarbejdere, kunder eller forretningsforbindelser med en fantastisk Porsche køreoplevelse på en rigtig racerbane eller som VIP gæst ved historiske motorløb.
Historic Racing Events arrangerer køreoplevelser og historisk motorsport events for alle interesserede og til overkommelige priser. Vi råder over en rigtig racetrailer med hospitality telt som danner rammen om oplevelsen. Med 8 forskellige klassiske Porscher og vore dygtige kørere og instruktører, kan vi sammensætte et spændende program med fart og spænding som du sent vil glemme.
Men pas på – rigtig banekørsel kan være stærkt vanedannende.
The Co-driver experience
Oplev suset og adrenalinen pumpe rundt i kroppen som passager i en toptunet Porsche 911 RSR racer. Bilen køres af en erfaren kører eller instruktør og presses til det yderste på en lukket bane men på sikkerhedsmæssigt forsvarlige betingelser. Prisen for 6 omgange er 375 kr. incl. moms.
The Driver experience
Din køreoplevelse starter med instruktion og gennemgang af banens ideal linie. Derefter overtager du rattet i en Porsche 911 RS med en rutineret kører på passagersædet som kan give gode råd. Vi sørger for sikkerhedsudstyr. Du kører 12 omgange på en lukket bane. Prisen incl. on-board videooptagelse af hele turen er kr. 1.850 incl. moms.
The Racing experience
Før du slippes løs i en FIA godkendt Porsche fuldblods racerbil på egen hånd og uden passager kræver vi, at du har gennemført ”Porsche driver experience” og fået den nødvendige banetekniske instruktion og sikkerheds briefing. Undervejs er du i kontakt med en instruktør via indbygget intercom i styrthjelmen, som vi stiller til rådighed. Prisen for 2×10 omgange adskilt af pause med evaluering er kr. 3.200,- incl. moms. Med i prisen er videooptagelser fra on-board kamera samt fotogalleri af dig og bilen.
Motorsport VIP events
Interessen for historisk motorsport er steget stærkt de seneste år. Der afholdes 6-8 løbsweekender pr. år. Team Historic Racing deltager i alle løb, hvor der også afholdes VIP arrangementer med fuld adgang til racetrailer og hospitality telt.
- Inden løbet sørger vi for invitation, registrering samt udsendelse af billetter og VIP badges.
- Under løbet er der fuld adgang til racetrailer og hospitality telt, hvor der er forplejning i form af gratis måltider og drikkevarer under hele løbet.
- Efter arrangementet sender vi billeder og stemningsvideo direkte til deltagerne.
Den samlede pris pr. VIP gæst varierer fra løb til løb afhængig af racerbanen, men ligger typisk i størrelsesordenen kr. 800-1000 pr. dag inkl. moms.
Firma events eller trackdays for klubber og foreninger
Vi kan også hjælpe med at arrangere trackdays på forskellige racerbaner i Danmark og Sverige. Kontakt mads.jensen@historicracing.dk for yderligere oplysninger eller forslag til konkrete arrangementer.



