Team Historic Racing har ændret navn til
Team State of Art Historic Racing
Vores nye adresse er TeamStateOfArt.dk.

Posts Tagged ‘71-klassen’

Et tilbageblik på CHGP 2010

Saturday, August 28th, 2010

Ved dette års Copenhagen Historic Grand Prix, havde vi videokamera med ombord hos Lars Eegholm, Mads Jensen og Lars Andersen. Det blev til mange timers optagelser fra racerbilerne, og her er endelig vores onboard video tilbageblik på weekenden.

Succesfuldt deltagelse og arrangement ved dette års Copenhagen Historic Grand Prix (CHGP)

Thursday, August 12th, 2010

Podieplaceringer, buler, høj sol og silende regnvejr kan bedst beskrive dette års deltagelse ved Copenhagen Historic Grand Prix (CHGP)

Team Historic Racing havde fuldt hus i vores hospitality telt, som dannede rammen om weekendens løb i Fælledparken. Og det var en stor succes for teamet! Flere VIP-gæster og sponsorer udtrykte under weekenden, men også især efterfølgende, at det havde været en stor oplevelse, upåagtet at vejret søndag viste sig fra den dårlige side med næsten konstant regn.

Over 30 hjælpere og mekanikere assisterede weekenden over, for at skabe de bedste rammer for en god oplevelse for de hen ved 150 gæster der kom i løbet af weekenden, og de fire racerbiler der kørte.

Aktiv og synlig deltagelse
Der har været rigtig mange besøgende på vores website, før, under og efter weekenden, og det skyldes ikke mindst teamets meget aktive deltagelse i dette års CHGP. Fredag kørte Lars Andersen og Mads Jensen med politi escorte ind til Rådhuspladsen, i forbindelse med CHGP pressemøde, foruden deltagelse i tidstagning og løb lørdag og søndag, samt Race for Riget.

Race for Riget
“Det har været en rigtig sjov oplevelse, samtidig med at vi har bidraget til indsamling af næsten kr. 100.000 til et godt formål” udtaler Mads Jensen om deltagelsen i Race for Riget. Et initiativ hvor besøgende kunne betale sig til 2 omgange som passager, og hvor beløbet gik til Rigshospitalets kræftafdeling for børn og unge. Den tunge højre fod blev der ikke sparet på, og ud fra passagerernes ansigtsudtryk og kommentarer efterfølgende, var det en succes.

Det var vådt - og ikke uden uheld
De 4 deltagende biler fra Team Historic Racing gjorde en rigtig god figur hele weekenden. Men ingen slap for skrammer eller buler, på hverken tør eller våd kørebane. Med næsten konstant regn søndag, var det en udfordring at balancere imellem sikker kørsel og gode tider, og det resulterede i at flere i klassen valgte ikke at stille op. “Det krævede fuld koncentration hele banen rundt, at få hele bilen med” udtaler Mads Jensen, som fik god træning i meget vådt kørsel. Under lørdagens løb fik Mads besøg på venstre bagskærm, og umiddelbart så det ud til, at det kun var kosmetisk skade der var sket. Men svingarmen, som holder hjulet på plads, skulle skiftes, og det resulterede i at hele motoren skulle ud.

En pokal i skabet
Som punktum for Team Historic Racing deltagelse i Copenhagen Historic Grand Prix, kørte Lars Andersen et utrolig flot løb søndag. Med sans for balance mellem kobling og speeder, satte Lars alle på plads, og tog dermed den samlet sejer i klassen. Sigende skriver Klaus Laybourn på RaceMag.dk, at Andersen “viste hvem der tør køre hurtigst i regnvejr”.

Se billeder og onboard video fra Copenhagen Historic Grand Prix 2010.
Fotogalleri l Videogalleri.

Guide til Copenhagen Historic Grand Prix (CHGP) 2010

Wednesday, August 4th, 2010

En lille guide til vor VIP-gæster og sponsorer, hvornår Team Historic Racing er på banen - bogstaveligt talt.

Med så stor en repræsentation Team Historic Racing har på dette års Copenhagen Historic Grand Prix, kan det være svært at overskue det hele - og nå det hele. Det kræver lidt planlægning, hvis man vil følge med når vi er på banen, og samtidig få tid til at besøge alle de andre spændende biler og steder. For der er meget at se, og ikke mindst prøve, i dette års Copenhagen Historic Grand Prix.

Lørdag

9:55-10:10 Allerede fra lørdag formiddag, træner Lars Eegholm og Casper Elgaard. Lars deler sin BMW 2002 med Casper i Royal Pro/Am - professionelle bliver teamet op med en amatør og hans bil.
10:30-11:00 Jason Watt holder et kort eksklusivt foredrag i vores hospitality telt.
11:15-11:35 Lars Andersen, Mads Jensen og Kim Clausen kører tidstagning til start placeringer senere på dagen i 76-klassen.
12:05-12:20 Lars Eegholm og Casper Elgaard kører tidstagning i Royal Pro/Am klassen.
12:55-13:45 “Race for Riget” Læs mere i vores tidligere post.
14:55-15:25 Første heat i Royal Pro/Am. Kørerne imellem bestemmer selv, hvem der kører de første 8 omgange. Der køres 2 x 8 omgange.
17:05-17:25 Første heat i 76-klassen køres.

Søndag

10:35-10:45 Warm-up i Royal Pro/Am.
10:30-11:00 Jason Watt holder et kort eksklusivt foredrag i vores hospitality telt.
11:20-11:40 Tidstagning i 76-klassen.
12:30-13:20 “Race for Riget” Læs mere i vores tidligere post.
15:00-15:50 Andet heat i Royal Pro/Am køres.
17:00-17:20 Andet heat i 76-klassen køres.

Der kan ske ændringer og justeringer i tidsplanen.

» Læs mere om Lars Eegholm der kører Royal Pro/Am, Lars Andersen, Mads Jensen og Kim Clausen der kører i 76-klassen foruden stiller op til “Race for Riget”

Copenhagen Historic Grand Prix (CHGP) 2010 er lige om hjørnet

Tuesday, August 3rd, 2010

Igen i år har Team Historic Racing spændt selen i sommervarmen, for at sikre at dette års deltagelse i Copenhagen Historic Grand Prix, bliver mindst lige så godt som sidste år

Team Historic Racing arbejder på højtryk med forberedelserne til årets store løb i Fælledparken. Vi forventer ca. 100 VIP gæster og sponsorer både lørdag og søndag.

I vores hospitality telt vil der være fuld forplejning, med måske Sjællands bedste grillpølser direkte fra slagterens egen hånd og grill, samt københavns bedste italienske is. Der ud over, vil man på storskærm kunne orientere sig med program, tider, video og billeder.

Begge dage kl. 10:30 vil sponsorer og VIP-gæster have fornøjelse af et kortere foredrag af Jason Watt. Han vil fortælle om mod, viljestyrke og fokus på at nå sine mål. Der vil også være lejlighed til at stille spørgsmål, og få en autograf af den kendte danske racerkører.

Og hvis en autograf af Jason Watt ikke er nok for de mindste, kan de bag i teamets racetrailer, træde speederen i bund med fladskærm, PlayStation og Grand Turismo.

Nå ja… og racerbilerne er der jo også. I år har Team Historic Racing allieret sig med Schönemann Motorsport, hvor Lars Schönemann vil sørge for dæktryk, olie og en tør klud, så bilerne ser ekstra godt ud, når de med fuld hastighed viser sig på banen.

I Royal PRO/AM deler Lars Eegholm hans BMW 2002 med Casper Elgaard. Sidste år blev der arbejdet dag og nat, for at klargøre motoren til det store løb, så i år håber vi at arbejdet bærer frugt. Ligesom sidste år, deltager Lars Andersen med hans Porsche 911 IROC RSR, Mads Jensen med hans Porsche 911 RSR foruden Kim Clausen i hans Porsche 911 RS. Alle tre kører i 76-klassen, og med så stærkt en Team Historic Racing repræsentation, håber vi også i år på podieplaceringer.

Vi glæder os til at byde sponsorer og VIP-gæster velkomne til Copenhagen Historic Grand Prix 2010 hos Team Historic Racing.

Forrygende weekend i Fælledparken

Tuesday, August 4th, 2009

Weekendens VIP-arrangement i forbindelse Copenhagen Historic Grand Prix blev en kæmpe succes. De ca. 200 inviterede gæster udtrykte stor begejstring, og var meget tilfredse med hele arrangementet.

Succésen kom ikke mindst i hus, fordi alle hjælpere gjorde en rigtig stor indsats. Især Jacob, Lita, Helle og Gitte tog et stort slæb og sørgede for at gæsterne følte sig velkomne, og at der blev serveret mad, skænket fadøl, uddelt is og ryddet af bordene. Det var en kæmpe oplevelse for alle i teamet, og kørere og sponsorer takker mange gange for en kæmpe indsats.

Team Historic Racing

Mange af gæsterne har også i weekendens løb været inde på www.HistoricRacing.dk for at se de allerseneste nyheder. Ifølge web statistikken har der været i alt 291 besøgende og flest har været inde på billedgalleriet, hvor der allerede ligger en del billeder fra weekenden. Senere kommer der også videooptagelser af tidtagninger og løb fra 3 kameraer på banen og de onboard kameraer der var monteret i bilerne.

De 3 deltagende biler fra Team Historic Racing klarede sig godt. Lars Andersen sluttede med en flot 2. plads, og satte hurtigste omgangstid hele weekenden for alle 9 klasser. Tiden var 56.677. Mads Jensen sluttede som nr. 10 af de 18 deltagere i 76-klassen med 1:01.277 som bedste omgangstid. Lars Eegholm sluttede på en fin 7. plads, med 25 biler til start, og med bedste omgangstid på 1:00.938. Et flot resultat på trods af motorproblemer umiddelbart inden og flere påkørsler under løbet.

Se billeder fra Copenhagen Historic Grand Prix 2009 i fotogalleriet.