Team Historic Racing har ændret navn til
Team State of Art Historic Racing
Vores nye adresse er TeamStateOfArt.dk.

Posts Tagged ‘Jyllandsringen’

Flot weekend på Jyllandsringen for Team Historic Racing

Monday, September 13th, 2010

Det var en fin weekend for teamet på den tekniske svære bane, hvor erfaringer blev delt i teamet, og hvor der var masser af tæt løb, og en enkelt satte banerekord

Før det hele startede, gik det galt. Med et godt udgangstempo og humør for Mads Jensen i tidstagningen, fik en teknisk defekt med en vippearm, sat et solid stopper for en god tid. Fejlen blev fundet med en heroisk indsats af mekanikerteamet, så resten af weekenden gik uden tekniske problemer.

Med gode tips til ideallinjen, fik Mads klippet næsten 5 sekunder af sidste års tid på Jyllandsringen, og kan derfor være yderst tilfreds med weekendens resultat.

For Kim Clausen blev weekenden en succes. Med sikker og stabil kørsel, sikrede Kim stabile omgangstider i hans Porsche 911 Carrera RS, og resulterede i solide point i klassementet.

Lars Andersen kørte suverent godt hele weekenden, men ikke uden pres for andre i feltet. I første heat lå Heiselberg lige i enden af Andersen, og kun med fejlfrit kørsel, sikrede Andersen at han kom først over målstregen.
I andet heat var der lige så meget spænding og god race. I duellen mellem Andersen og Heiselberg, blandede svenske Östberg sig så meget i kampen, at Heiselberg landede på trediepladsen med Andersen først over målstregen.
Et flot punktum for weekenden, som sikrede Andersen sæsonens pokal i klassementet, og dermed roligt kan tage til årets sidste løb på Ring Knutstorp.

Så det blev en begivenhedsrig weekend for Team Historic Racing, med flot fremgang på tiderne, og med endnu et mesterskab i hus.

Se billeder og video fra weekenden på Jyllandsringen.

Lars Andersen satte ny banerekord på Jyllandsringen

Thursday, July 2nd, 2009

jljr2009_473Team Historic Racing deltog med 2 biler ved weekendens DTC løb på Jyllandsringen. Lars Andersen kom hjem med en flot 1. plads efter at have vundet begge heat i 76-klassen. Lars var også hurtigst i begge tidtagninger med hurtigste tid på 1:17.565 som er ny banerekord på Jyllandsringen. Den sølvfarvede Porsche 911 RS Martini racer som køres af Mads Jensen sluttede med en placering som nr. 13 med den hurtigste omgangstid på 1:26:333.

Den nye kanal 6′eren sørgede for TV dækning af løbene og på sbstv’s hjemmeside med adressen www.nutv.dk/index_main.php?clip1713 kan man se et komplet sat feed fra hele løbet, hvor 2. heat i 76-klassen starter ved tidskode 2:57:40 og slutter ved tidskode 3:11:10

Alt i alt endnu et løb med både flotte resultater og gode erfaringer uden uheld eller tekniske problemer.

Se billeder fra Jyllandsringen i fotogalleriet.

Team Historic Racing repræsenteret ved DTC løbet på Jyllandsringen

Wednesday, June 24th, 2009

I weekenden 27.-28. juni køres 3. afdeling af Danish Touringcar Championship, men også historisk 76-klassen deltager i Juni løbet på Jyllandsringen. Lars Andersen og Mads Jensen er tilmeldt med de to Porsche 911 RS’ere. Lars’ bil er netop blevet 4-hjuls udmålt , opsætningen er trimmet og baghjulslejer er udskiftet. Mads’ problemer med tilstrækkelig benzintilførsel til motoren er også løst med en ny benzinpumpe og nye brændstofrør.

tv2sport150pxRacerløb opleves naturligvis bedst live på racerbanen, men kan man ikke være til stede ved ringside på løbsdagen, er der stadig muligheder for at opleve kørerne kæmpe skærm mod skærm. Den nye kanal – 6’eren – transmitterer live fra Jyllandsringen Søndag den 28. juni kl. 15.30-17.40 og TV2 Sport sender redigerede højdepunkter fra løbene om aftenen fra kl. 22.10-23.10.

Vi ser frem til løbet og håber på både gode resultater og TV eksponering.