Ved dette års Copenhagen Historic Grand Prix, havde vi videokamera med ombord hos Lars Eegholm, Mads Jensen og Lars Andersen. Det blev til mange timers optagelser fra racerbilerne, og her er endelig vores onboard video tilbageblik på weekenden.
Posts Tagged ‘Pro/Am’
Et tilbageblik på CHGP 2010
Saturday, August 28th, 2010Guide til Copenhagen Historic Grand Prix (CHGP) 2010
Wednesday, August 4th, 2010En lille guide til vor VIP-gæster og sponsorer, hvornår Team Historic Racing er på banen - bogstaveligt talt.
Med så stor en repræsentation Team Historic Racing har på dette års Copenhagen Historic Grand Prix, kan det være svært at overskue det hele - og nå det hele. Det kræver lidt planlægning, hvis man vil følge med når vi er på banen, og samtidig få tid til at besøge alle de andre spændende biler og steder. For der er meget at se, og ikke mindst prøve, i dette års Copenhagen Historic Grand Prix.
Lørdag
9:55-10:10 Allerede fra lørdag formiddag, træner Lars Eegholm og Casper Elgaard. Lars deler sin BMW 2002 med Casper i Royal Pro/Am - professionelle bliver teamet op med en amatør og hans bil.
10:30-11:00 Jason Watt holder et kort eksklusivt foredrag i vores hospitality telt.
11:15-11:35 Lars Andersen, Mads Jensen og Kim Clausen kører tidstagning til start placeringer senere på dagen i 76-klassen.
12:05-12:20 Lars Eegholm og Casper Elgaard kører tidstagning i Royal Pro/Am klassen.
12:55-13:45 “Race for Riget” Læs mere i vores tidligere post.
14:55-15:25 Første heat i Royal Pro/Am. Kørerne imellem bestemmer selv, hvem der kører de første 8 omgange. Der køres 2 x 8 omgange.
17:05-17:25 Første heat i 76-klassen køres.
Søndag
10:35-10:45 Warm-up i Royal Pro/Am.
10:30-11:00 Jason Watt holder et kort eksklusivt foredrag i vores hospitality telt.
11:20-11:40 Tidstagning i 76-klassen.
12:30-13:20 “Race for Riget” Læs mere i vores tidligere post.
15:00-15:50 Andet heat i Royal Pro/Am køres.
17:00-17:20 Andet heat i 76-klassen køres.
Der kan ske ændringer og justeringer i tidsplanen.
Forrygende weekend i Fælledparken
Tuesday, August 4th, 2009Weekendens VIP-arrangement i forbindelse Copenhagen Historic Grand Prix blev en kæmpe succes. De ca. 200 inviterede gæster udtrykte stor begejstring, og var meget tilfredse med hele arrangementet.
Succésen kom ikke mindst i hus, fordi alle hjælpere gjorde en rigtig stor indsats. Især Jacob, Lita, Helle og Gitte tog et stort slæb og sørgede for at gæsterne følte sig velkomne, og at der blev serveret mad, skænket fadøl, uddelt is og ryddet af bordene. Det var en kæmpe oplevelse for alle i teamet, og kørere og sponsorer takker mange gange for en kæmpe indsats.

Mange af gæsterne har også i weekendens løb været inde på www.HistoricRacing.dk for at se de allerseneste nyheder. Ifølge web statistikken har der været i alt 291 besøgende og flest har været inde på billedgalleriet, hvor der allerede ligger en del billeder fra weekenden. Senere kommer der også videooptagelser af tidtagninger og løb fra 3 kameraer på banen og de onboard kameraer der var monteret i bilerne.
De 3 deltagende biler fra Team Historic Racing klarede sig godt. Lars Andersen sluttede med en flot 2. plads, og satte hurtigste omgangstid hele weekenden for alle 9 klasser. Tiden var 56.677. Mads Jensen sluttede som nr. 10 af de 18 deltagere i 76-klassen med 1:01.277 som bedste omgangstid. Lars Eegholm sluttede på en fin 7. plads, med 25 biler til start, og med bedste omgangstid på 1:00.938. Et flot resultat på trods af motorproblemer umiddelbart inden og flere påkørsler under løbet.
Se billeder fra Copenhagen Historic Grand Prix 2009 i fotogalleriet.
Copenhagen Historic Grand Prix
Thursday, July 30th, 2009Forberedelserne til årets største løb er i fuld gang. Lars Andersen og Mads Jensen deltager i 76-klassen, mens Lars Eegholm deltager i både 71-klassen og Pro/Am serien.
I Pro/Am er Eegholm blevet teamet op med motorsportslegenden Gijs van Lennep, som tilbage i 1970′erne både har kørt Formel 1 og vundet LeMans. Gijs van Lennep vandt i desuden 1973 Targa Florio løbet på Sicilien i en Porsche 911 RS Martini Racer. Mads Jensens bil er bygget som en tro kopi af netop denne historiske fabriksracer.
I forbindelse med løbet er der også forberedt et større sponsor arrangement, hvor ca. 200 indbudte VIP gæster besøger racetrailer og -telt og Team Historic Racing sørger for fuld forplejning. Kongebakkens Slagter serverer mad direkte fra grillen, Is à Bella serverer italiensk is og der er også sørget for rigelige mængder af både øl, vand og sodavand.



