Team Historic Racing har ændret navn til
Team State of Art Historic Racing
Vores nye adresse er TeamStateOfArt.dk.

Posts Tagged ‘Ring Knutstorp’

Kold men flot afslutning på sæsonen for Team Historic Racing på Ring Knutstorp

Wednesday, October 6th, 2010

Fremgang i den svenske kulde, og masser af gode overhalinger og teknisk defekt var karakteristisk for sæsonafslutning på Ring Knutstorp

En lille times tid kørsel fra København ligger svenske Ring Knutstorp i bunden af en lille dal. Til forskel for sidste år, kom regnen aldrig, men kulden var der, og blæsten viste sig om søndagen for den knap så pæne side. Men som teamet viste i år inde til Copenhagen Historic Grand Prix, går vi ikke af vejen for lidt dårligt vejr.

Der var ikke den store spænding om mesterskabet i 76-klassen, da Lars Andersen allerede løbsweekenden før, havde taget stikket hjem, men så kan spænding skabes på andre præmisser.
Før Andersen fik varmen i dækkene og sat en ordenlig tid i første tidstagning knækkede drivakslen, med det resultat at grid placeringen blev nummer 13.
Mest sandsynligt knækkede drivakslen på grund af metal træthed, men efter en lidt større operation blev den udskiftet, og Andersen kunne deltage i resten af weekendens løb.
Men med en solid plantet højrefod, rykkede Andersen i første sving hurtigt forbi de første for enden af langsiden, og med stabile overhalinger og flot kørsel endte Andersen på en tredieplads. Kørsel værdig for en danmarksmester.

Mads Jensen i hans Porsche 911 Carrera RSR, fik i kulden varme i dækkene, og kørte stabile omgange hele weekenden. Det resulterede i forbedrede omgangstider, og Jensen skar 2 sekunder af tiden i forhold til sidste år. Fortsætter han den flotte fremgang, er der nogle der skal til at kigge sig for i sidespejlene.

Kim Clausen, som kører sin anden sæson, satte flotte tider i sin Porsche 911 Carrera RS. Om søndagen fik han skåret endnu et sekundt af tiden, så tiderne på banen blev forbedret med 3 sekunder i forhold til sidste sæson. En flot fremgang, som Clausen kun kan være tilfreds med.

Det var årets sidste løb på sæsonen, som har budt på mange spændende øjeblikke på banen. En lang række hjælpere har undervejs ydet en flot indsats, både mekanikere men også alle dem som har hjulpet med til at skabe en imødekommende stemning for gæster og sponsorer i teamet.
Ikke mindst sponsorerne skal have en speciel tak for en uvurderlig indsats og støtte undervej i sæsonen.

Tak for i år – vi ses igen i 2011!

Våd men flot afslutning på 2009 sæsonen

Wednesday, October 21st, 2009
Mens mesterskabet for Peter Mikkelsen var i hus, var der spænding om de øvrige podiepladser for Michael Wielsøe, i samme klasse, samt Lars Andersen i 76-klassen.

Weekenden 10.-11. oktober blev en våd oplevelse, med ikke færre end 164 biler tilmeldt til start. Det skulle vise sig, at vejret havde en afgørende finger med i weekendens dramatik.

Mads Jensen havde ombygget sin 911 med bredere skærme og dæk, og eksperimenterede med opsætning af undervognen og dæktryk under weekenden. Trods det drilske vejr resulterede det i pæne tider, men Mads måtte en tur med den nye brede bagende ud i græsset. Efter første sæson for Mads, kan han dog være yderst tilfreds med en samlet 7. plads i mesterskabet.

Med de gode tider i tidstagningen om lørdagen, havde Michael Wielsøe i Youngtimer-klassen lagt op til spændende heats om søndagen. Efter første heat, var der flere kørere der skulle placere sig rigtigt, for at Michael for sæsonen kunne løfte pokalen for andenpladsen. Desværre udviklede andet heat sig ikke helt efter planen, men det blev til en flot samlet tredieplads for 2009.

Lars Andersen kunne med stabil og jævn hurtig kørsel, hente mesterskabet hjem endnu et år. Men man bliver ikke mester, ved at cruise fra start til slut. I andet heat, blev der kørt lidt for hurtigt i et blindt sving, så Lars måtte en tur ud over græsset, for at vende tilbage på banen med en ødelagt kofanger. Den blev hurtigt hevet af efter en tur i pit – og det tog tid, men alligevel formåede Lars at tage mesterskabspokalen hjem foran Carsten Andersen, som desværre havde et større uheld både i tidtagninger og heat.

Peter Mikkelsen har været helt suveræn hele sæsonen, og han slap ikke grebet i weekenden. Med mesterskabet allerede i hus, var de to bedste tider i tidstagningen blot understregning af Peters høje niveau. Og det blev også til maksimale 40 point for førstepladser i begge heats. Med næsten dobbelt så mange point ned til andenpladsen, er det svært at forestille sig, at Peter overgår den succes næste år.

Weekenden var et flot punktum for sæsonen for Team Historic Racing. Spændende løb, hyggelige stunder, mindeværdige øjeblikke og mange besøgende hos teamet gennem hele sæsonen. Tak til sponsorer, samarbejdspartnere og ikke mindst hjælpere. Vi glæder os til næste sæson, og vi har allerede nu mange idéer til nye spændende tiltag, som vi løbende vil løfte sløret for, når detaljerne ligger fast.

Se billeder fra Ring Knutstorp i fotogalleriet.

Sæsonens sidste løb på Ring Knutstorp

Tuesday, October 6th, 2009
Team Historic Racing er allerede godt igang med at varme op til sæsonen sidste løb på Ring Knutstorp i weekenden 10.-11. oktober.

rsrlookI 76-klassen deltager Lars Andersen og Mads Jensen. Mads har siden Drivers Event arbejdet hårdt på en opgradering af bilen til RSR look for at give plads til bredere dæk og dermed bedre vejgreb. I teorien burde dette resultere i hurtigere omgangstider. Vi satser på at Mads kan få teori og praksis til at hænge sammen.

Lars er ét point efter Carsten Andersen i den samlede stilling i 76-klassen. Så det bliver en spændende weekend, om Carsten fortsætter formen fra CHGP, eller om Lars genfinder farten fra tidligere løb i året. Vinder Lars mesterskabet i år, vil det være 4. gang han kan løfte mesterskabspokalen.

I Youngtimer-klassen stiller Michael Wielsøe og Peter Mikkelsen til start. Begge ligger rigtig pænt i klassementet, og hvis Peter undgår de uheld han havde på Sturup Raceway, kan vi fejre endnu en danmarksmester fra Team Historic Racing. Peter fører i Youngtimer-klassen med 5 point foran Kurt Andersen, så også her er der langt i ovnen til spændende løb lørdag og søndag.

Alle er velkomne på Ring Knutstorp, og der er fri entré hele weekenden.

Stillingen i 76-klassen 2009 (dasu.dk)
Stillingen i Youngtimer-klassen 2009 (dasu.dk)

Rettelse (torsdag den 8. okt.)

Dasu er ikke helt opdateret omkring stillingen i klasserne. Således fører både Lars Andersen og Peter Mikkelsen mesterskabet i hver sin klasse.

I 76-klassen, hvor Lars Andersen kører, er han foran Carsten Andersen med 9 point inden løbet på Ring Knutstorp. Så der er derfor stadig lagt i ovnen til en spændende weekend.

I Youngtimer-klassen, hvor Peter Mikkelsen kører, er mesterskabet allerede blevet placeret. Tommy Dam Kieffer på andenpladsen har inden weekenden 56 point op til Peter Mikkelsen. Tommy kan maks få 40 point på Ring Knutstorp, så Peter kan selv bestemme hvor stor håneretten skal være :-).

Der kører to heat per løbsweekend, og i hvert heat gives der 20 point for førstepladsen, 15 point for andenpladsen, 12 point for trediepladsen, og herefter adskilles de følgende placeringer med 2 point (10, 8, 6 osv.).

Stillingen i 76- og Youngtimer-klassen 2009 (hms.dk - Historisk Motor Sport)